Stan Laurel

Tilbage til forsiden

Stan er født med navnet Arthur Stanley Jefferson den 16.juni 1890 i Ulverston Lancashire i England. Han døde den 23. februar 1965 i Santa Monica.
Stan debuterede som skuespiller i en alder af 16 år på Pichard ´s Museum , et teater i Glasgow. Året efter kom han med i Fred Karnos´s trup, hvor han optrådte rundt i England nogle år.


1910 tog truppen på turne´ til USA. Stan var dubleant for Chaplin, som også var med i truppen, i deres mest berømte nummer "A night in an English Music-Hall".
Truppens anden turne til USA i 1913 førte Chaplin til filmen. Stan forblev også i USA, hvor han var "on the road" med resterne af Karno gruppen i nogle år.
1917 til 1919 medvirkede Stan i en række filmfarcer bl. a sammen med Larry Semon. En kort periode var han også hos Hal Roach.
De næste tre år arbejdede han igen som music-hall skuespiller uden forbindelse til filmverdenen.
Fra 1923 lavede han film igen bl.a hos Hal Roach. her lavede han parodier på kommercielle filmsucceer: "Mud and Sand" ("Blood and Sand"), "The Soilers" ("The Spoilers").
I slutningen af 1924 lavede Stan en række "Stan Laurel Comedies" produceret af komikeren Joe Rock. Dette var Stans forsøg på et "rigtigt" gennembrud. Det blev dog ikke rigtigt til noget.
Da Stan i 1926 vender tilbage til Roach studierne medvirker han kun i nogle få film inden han overgår til at instruere og være gagman.
Oliver Hardy var på det tidspunkt ansat hos Roach som skuespiller. På grund af Oliver kom til skade med hånden i en ovn, da han var ved at tilberede en lammekølle, måtte Stan træde til som skuespiller i Olivers rolle, og vendte således tilbage til skuespillet foran kameraet. Det var i filmen "Get ´em young".
Derefter medvirkede de begge i filmen "45 min from Hollywood", dog uden at være sammen i nogen scener.
Først i filmen "Duck Soup" spillede de rigtigt sammen.
Det var derfor et uheld, der blev første skridt til at bringe dem sammen på film, og årsagen til at verdens største komikerpar blev dannet.
Stan og Oliver var dog mødtes en enkelt gang på film før, i 1921, i filmen "The Lucky Dog".

Tilbage